Om Vestergaard Nustrup

Vestergaard Nustrup ApS er en jysk virksomhed med mere end 50 års erfaring. Vi er ca. 15 dedikerede medarbejdere med stor erfaring, der tilbyder en totalløsning inden for bl.a. rengøringsmidler, rengøringsartikler, maskiner og hårde hvidevarer. Oprindeligt startede Aage Vestergaard op i 1959 med et vaskeri i Gram i Sønderjylland. Siden flyttede virksomheden 13 km mod øst til det gamle mejeri i Nustrup, hvor den stadig ligger.

I dag ejes virksomheden af Carsten og Susanne Vestergaard, børn af stifterne Aage og Ellen Vestergaard, som i øvrigt stadig deltager i den daglige drift.
 
Hos Vestergaard Nustrup gør vi en stor dyd ud af, at vi har mange års erfaring samlet i virksomheden. Gennem et mangeårigt solidt samarbejde med flere leverandører har vi også stærk opbakning fra denne side. Når vi tager ud på messer eller selv afholder messe deltager vore leverandører altid med glæde.
 
Mange af vore kunder fokuserer i dag på arbejdsmiljø og miljøvenlige rengøringsmidler, og vi har de ”rigtige” produkter til at kunne efterkomme deres krav, bl.a. et stort udvalg i svanemærkede rengøringsmidler. Udover at kunne levere rengøringsartikler, har vi også to servicemontører blandt vore medarbejdere. Rene Bendtsen og Heinrich Heidtmann er eksperter i hårde hvidevarer og hjælper gerne, både med køb, montage, reparation og servicering.
 
Vi ønsker at sikre vore kunder kvalitetsprodukter og optimal rådgivning til de ”rigtige” priser. Derfor har vi indgået samarbejde med førende leverandører indenfor vores område - til gavn for dig.

CO2-neutralt website

Som en moderne virksomhed, der arbejder med optimering af miljøprofilen på tværs af produkter og daglige rutiner, tager vi vores miljøprofil meget alvorligt. Som en del af vores omtanke for miljøet har vi valgt at etablere et samarbejde med organisationen Ingen CO2, som arbejder med miljøinitiativer, som skal udligne det aftryk på miljøet, som virksomheders website uundgåeligt sætter - herunder Vestergaardnu.com.

>>> Du kan læse mere om initiativet Ingen CO2 her
>>> Se vores certifikat hos Ingen CO2 her